You are currently viewing Der hvor du kommer fra, påvirker dig resten af livet

Der hvor du kommer fra, påvirker dig resten af livet

Det vi har med os fra vores barndom, er unikt og sætter præg på, hvordan vi håndtere det at være forældre.

Selvfølgelig gør det det!

Mit budskab er, at det ikke er flovt, at vi måske har svært ved at knytte os til vores barn, fordi vi ikke har lært at være i nære relationer dengang vi selv var børn.

Det er da mega ærgerligt, men da ikke flovt.

Det er et grundvilkår, som vi må tage alvorligt. En måde at tage ansvar for det på, er eksempelvis at arbejde med os selv. Ikke nødvendigvis for at lave os selv om. Vores historie er en del af os på godt og ondt. For at have muligheden for at undgå at historien skal styre for meget, bliver vi nødt til at være åbne om den – i første omgang overfor os selv.  

Hvis vi ikke tager vores grundvilkår alvorligt, kan vi heller ikke arbejde med dem. Eksempelvis vil tilknytningen til dit barn kræve, at du bliver god til at give dig selv omsorg. Måske igennem at få bearbejdet det, som du har med dig.

 

Læs også: Bliv fri af dine barndomsmønstre

 

Så i første omgang skal du acceptere, der hvor du kommer fra. Misforstå mig ikke! Du skal ikke acceptere det der skete dengang, som noget godt eller acceptabelt. Men se i øjnene, at det alt sammen har været med til at danne dig.

Det er virkelig nemmere sagt end gjort.

Hvis du eksempelvis er blevet slået eller råbt af som barn, kan det være, at du har svært ved at huske det. Måske har du oplevet en voldsom skilsmisse eller er blevet svigtet på anden måde. Vi læser tit i medierne om, at mønstre gentager sig, men det er langt fra altid sådan. Det afhænger helt af hvilke muligheder for overlevelse du havde dengang. Det vil sige hvordan du som barn kunne håndtere de svære ting. Det man kalder forsvarsmekanismer. Nogle gange “arver” vi vores forældres måder at håndtere deres liv på, men andre gange gør vi det modsatte. Uanset hvordan, kan man sige, så er der tale om den bedste mulighed for overlevelse givet de ressourcer og omstændigheder der var tilstede.

Lad os tage eksemplet med Mia, som kommer i min praksis, og som jeg har brugt som eksempel i tidligere indlæg.

Mia kommer fra en familie, der ikke har snakket meget om følelser. En hypotese kunne være, at hendes forældre har haft svært ved at knytte sig følelsesmæssigt. Mia har haft svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til sit eget barn. Hun fik fortalt mens hun var gravid, at hendes egen mor var væk fra hende de første 3 måneder efter fødslen (af en grund Mia ikke kender).  Denne manglende tilknytning i de første tre måneder til hendes mor har måske været med til at påvirke Mia og den måde hun knytter sig til andre og den måde hun vil skabe en følelsesmæssig tilknytning til sit barn. I terapien arbejde vi med dette “svigt”. Vi arbejder ikke med hvordan Mia kan forstå det (kognitivt), sådan som jeg skriver nu, men følelsesmæssigt og kropsligt.

Det kan også være at du næsten ikke kan huske større eller mindre dele af din barndom, eller at du tænker: 

“Jamen sådan var det bare dengang”.

Det er et godt udgangspunkt. Men det har været med til at danne dig og den måde du selv er i relation til dine børn og din partner. Som sagt: Nogle af de ting vi bliver “udsat” for som børn, tager vi med os og gør direkte det samme som vores forældre gjorde, andre gange gør vi noget helt forskelligt. Læs om familierådgivning og terapi her: Familierådgivning giver dig konkret hjælp i hverdagen

Det er vigtigt at vi ser vores fortid i øjnene. Det betyder ikke at vi  skal vade rundt i alt det dårlige, det betyder bare at vi skal give os selv den omsorg, som vi ikke fik dengang vi var børn.

Først der kan vi blive den bedste udgave af os selv. Som person, forælder og partner.