Mange gravide føler sig helt alene

 

Måske har du blandede følelser omkring din graviditet. Du er måske glad, men måske også ensom?

  Du er ikke helt alene med de følelser! Jeg møder flere og flere gravide som af forskellige årsager føler sig alene i deres graviditet.   Forleden dag mødte jeg Ida. Hun er gravid i 24 uge. Hun har valgt at få et barn alene, eller næsten alene. Faren ved ikke, om han magter at få et barn. Ida ved ikke, om han er der, når barnet kommer. Ida har på den ene side gjort sig det klart, at hun formentlig skal have et barn alene. På den anden side går hun og håber, at faren til barnet vil være med. Når det er allersværest, ønsker hun slet ikke, at han skal være med, fordi hun ikke ved om hun elsker ham. Omvendt føler hun sig alene som aldrig før og har et kæmpe behov for at der skal komme en og være der lidt for hende. Hun har brug for at dele oplevelserne omkring graviditeten med en anden og det er ikke det sammen at ringe til hendes mor. Hun har brug for, at der er en, som har omsorg for hende og hun har brug for at snakke med en om fremtiden.   Ida er en opfundet figur, men “Ida” møder jeg ofte i min praksis.  
  • Kender du det at føle dig alene i din graviditet?
  • Din partner vil ikke have barnet?
  • Jeres parforhold fungere ikke?
  • Har du brug for støtte og omsorg forståelse?
  • Faren til dit barn vil ikke have barnet og er begyndt at bekrige dig?
  Hvad kan I gøre hvis I stadigvæk er et par? Det er altid en god ide at få talt sammen som par. Både inden du bliver gravid og efterfølgende. Hvis du er blevet gravid uden at det var planlagt så er det ekstra vigtigt, at I får talt sammen om jeres forventninger til fremtiden. Det er vigtigt, at du som gravid får fortalt din partner, hvordan du har det. Ofte er gravide meget påvirkede af hormoner og din partner kan måske have svært ved at håndtere din “nye” måder at være på. Omvendt kan det være svært for især den kommende far at lave sin vaner om og være der for dig som gravid. Dette skaber mange brud allerede i graviditetsperioden. Søg professionel hjælp til at få talt om jeres forhold, jeres uenigheder og se om I ikke har mulighed for at finde et fælles ståsted og genskabe en kærlig relation.     Hvad skal du tænke over hvis du ufrivilligt skal have et barn alene Hvis din partner har forladt dig, så er det vigtigt, at forholder dig til at du nu skal have et barn alene. Dette kan være en meget stor omvæltning især hvis det er dit første barn. Du skal tænke over, hvordan det skal være for dig både følelsesmæssigt og praktisk.  
  1. Få al den støtte og omsorg som overhovedet er muligt for dig at få fra din omgangskreds og fra professionelle (jordemødre, læger, sundhedsplejerske og psykoterapeuter). Nogle du lærer at kende allerede i din graviditet, så du føler dig tryg, når barnet kommer. På det tidspunkt har du også brug for at kunne søge deres råd, vejledning og støtte.
 
  1. Find ud af hvordan det skal være når du får barnet. Rent praktisk. Hvem har du til at komme og passe barnet, når du bliver syg? Skal du bo sammen med andre eller tæt på nogen som kan hjælpe dig.
 
  1. Hvem deler du oplevelser omkring graviditeten med? Hvem skal med til fødslen? Og hvem skal have en tæt kontakt med dig og barnet? Det er meget vigtigt at du får rakt ud og spurgt om hjælp. Det er ikke altid at folk selv naturligt kommer og deltager. Mange vil ikke trænge sig på og det afholder dem fra selv at spørge. Det er dig som skal ud og bede folk være en betydningsfuld relation i dit kommende barns og dit liv.