Angst eller frygt kan være i forklædning og svær at komme ud af. Nu tænker du sikkert, nej jeg har ikke angst, og den forhindrer ikke mig i noget. Men lad os tage et kik på hvad Angsten er for noget og hvordan den kan komme til udtryk.

Lad os kort se på et traume, som vi måske fik som barn, men det kunne ligesåvel være som voksen. Noget der har gjort, at vores organisme har måtte reagere på en bestemt måde. Noget hvor det lille barn måske har følt sig forladt eller truet. Når vi føler os forladt og truet, går vi enten i kamp, flugt eller frys (lidt lige som dyr). Det der afgør om vi føler os truet er vores instinkt og erfaringer. Erfaringen kan komme fra en oplevelse, du har haft som barn, hvor noget var truende for dig.

Det kan være, at du føler dig forladt, og på et tidspunkt kan knytte det sammen med tidlige oplevelser, som fx at du ikke kom over til din mor lige efter fødslen. Mange oplever i terapi som voksne, at mors fravær, stress, misbrug, depression eller anden psykisk ustabilitet har sat varige spor. Men det kan også blot være uopmærksomhed (ved ikke om vores børn vil hade vores apps og mobilvaner), hvor mor ikke tilbyder dig den kontakt, som var livsvigtigt for dig. Det handler ikke om at pege fingre og placere skyld, men at give det mening og dermed blive klar til at bevæge sig videre. Den manglende kontakt kan det lille barn håndtere på forskellige måder. Den umiddelbare måde barnet reagerer på betyder meget i forhold til hvor dybt sporerne sætter sig. Det vil jeg vende tilbage til en anden dag.

Nogle gange sker der noget meget tidligt, som forstyrer os resten af livet, men som er svært at sætte ord på. Det kan være din mors manglende overskud under graviditeten, en voldsom fødsel osv. Det vigtige som voksen er ikke så meget, at arbejde med det som var din historie, men mere det som har sat sig i dig og som forhindrer dig i at leve dit liv, som du gerne vil. Forhindrer dig i kontakten til dig selv og din partener og som forhindrer dig i at være i kontakt med dine børn.

Angsten har mange ansigter, og kan vise sig forskelligt hos dig og din partner.

Hvad gør du, når du bliver bange for at miste?

Når du føler dig forladt eller på anden måde truet?

Går du i kamp overfor din partner? Går han i frys og lukker dig ude? Eller omvendt du går måske i frys? Jeg oplever både par, hvor reaktionerne er ens og forskellige. Uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige, at der ikke er nogle gode kombinationer. Det kan også være varianter over de tre grundformer, så hun fx bliver handlingslammet og indadvendt og han i flugt, hvor han måske går sin vej nogle gange og andre gange bliver en blanding mellem en flugt mekanisme og frys, ved at flygte uden fysisk at bevæge sig, men hvor han gør det mentalt ved ikke at være tilstede, snakke om noget andet osv.

Hvis jeres forsvarsmekanismer får lov til at herske mellem jer, så forhindrer det jer også i at være i kontakt med hinanden.

Jeg har fået lov af to fædre til at bruge dem som eksempel i min blog og derfor får du her et eksempel som jeg har sammensat af udpluk fra to familier.

Jeg kender en far. Han har to børn og en kone. Han er umiddelbart velfungerende, men kan ikke få rigtig kontakt med sin kone og sætter sig selv til side i forholdet og i forældreskabet. Han tager ikke initativer og lader det hele være op til hende, han arbejder meget, men det er ikke fordi han ikke vil hende eller børnene. Han beskriver at han bare ikke ved, hvad han skal gøre. Han tog kontakt til mig fordi hans kone ville skilles. De havde prøvet mange ting inden han kontaktede mig. Både parterapi og individuel terapi. Han er refleksiv og god til at sætte ord på sine følelser. Men der er tydeligt noget, som ikke fungerer for ham.

Han siger, at han lige nu er bange eller skrækslagen. Han er bange for at miste sin kone, sine børn og sit fundament. Det interessante her er ikke så meget, at han er bange, fordi det er vel naturligt og på en måde også konstruktivt, at han bliver vækket af sin døs. Det er helt klart, at han ikke længere tager forholdet for givet. Det interessante er, hvordan han håndterer denne Angst. Han kalder det ikke selv for angst. Men den er tydelig: Angsten for at miste.

Denne far har helt tydeligt en række udfordringer som skal løses på kort sigt. Men det langsigtede arbejde går på, at opdage hans reaktionsmønster i den farlige situation og lære af den. Samtaler har vist, at han som barn ikke haft mulighed for at kæmpe, eller også så har han kæmpet og så har hans krop tilsidst lukket af. Trukket sig. Gået i det vi kalder for frys. Så idag når noget bliver faretruende for ham feks. en konflikt eller bare det at være i kontakt med dem han elsker, så går han i frys. Han trækker sig. Han bliver handlingslammet.

Det er ikke det samme, som at der ikke er noget aktivitet i han krop. Det kommer bare ikke til udtryk. I dette tilfælde er der en så voldsom aktivitet i ham, at han tilmed også var bange for sig selv. Var bange for at hans vrede ville eksplodere, hvis han lod den komme ud. Han brugte derfor også utrolig mange kræfter på at holde sig selv tilbage.

Noget af arbejdet i terapien handler så om, at åbne stille og roligt for energien, kraften og vreden i kroppen. Da vi åbnede op for den, så åbnede vi naturligt op for de indre følelser af forladthed og på den måde er det muligt at arbejde med dem. For ham har det betydet, at han også på kort sigt har kunnet være i kontakt med sin kone uden at angsten for at hun forlader ham skal fylde det hele.

Småbørnsfamilier – Familieterapi –  Individuel terapi – Parterapi for småbørnsforældre

 

Kontakt os via www.leabrix.dk

Eller bestil tid direkte på info@leabrix.dk