Det at blive forældre er naturligt, hører vi ofte. Det at føde har kvinder gjort i tusindevis af år…….. Pause…… Hvad siger man til dette?

Det er vel faktuelt rigtigt. Ja, alt den tid mennesket (og dyr for den sags vores forfædre) har eksisteret så er vi blevet forældre og har født børn. Problemet er, at når det siges sådan, har det tendens til “naturligt” at lukke samtalen. Det er ligesom at det “naturlige” bliver sat lig med, at så skal vi ikke tænke eller føle noget særligt i forhold til det. Det kan også give den konnotation at forældreskabet og fødslen er noget vi kan finde ud af uden at blive guidet. Hvis man skal strække den helt kan man måske konkludere at man ikke må frygte smerten og frustrationer eller magtesløshed, da det er noget alle kan finde ud af. Altså at det “naturlige” sættes lig med, at alting er godt eller nemt.

Nu bevæger vi os over i, hvordan det opleves som forælder, når omgivelserne ikke møder en i den virkelige verden. Det kan således være faktuelt forkert, at det føles naturligt for os at blive forældre eller at skulle føde. Hermed ikke sagt, at vi ikke kan finde ud af at blive forældre eller føde, men hvorfor er det at føde og det at blive forældre blevet noget som vi bare skal kunne? Hvorfor er det ikke noget vi skal lære? Eller øve os på? Der er mange, der aldrig har været sammen med en baby før de selv blev forældre. Der er også mange, der faktisk ikke ved ret meget om fødsler eller hvordan kroppen håndterer så voldsomme smerter som opstår hos 99% af alle fødende.

Følg med på bloggen, hvis du ønsker inspiration til dit forældreskab, til din fødsel, dit ændrede parforhold i en familie, osv. Det hele bliver lidt nemmere og sjovere, hvis de følelser som er der, må være der og hvis vi kan lære af hinanden