Og lev et liv med færre frustationer
Det vi tager med fra vores barndom på godt og ondt, kommer ofte til at fylde rigtig meget, når vi selv bliver forældre. Det vil fx afspejle sig i den måde vi er på overfor vores børn, vores reaktionsmønstre, det vi godt kan lide og ikke kan lide der sker i familien.
Det kan eksempelvis afspejle sig i, hvordan vi håndterer konflikter med børnene omkring sengetider og måltider.
Hvis du selv er vokset op med mistrivsel i din barndom, har du nok aldrig lært at sætte grænser, bede om hjælp, være i konflikter og passe på dig selv. Måske bliver du uhensigtmæssigt aggrressiv eller passiv. Heldigvis behøver det ikke at fortsætte sådan.
Du kan igennem koncenteret individuelt udvikling sammen med en dygtig terapeaut arbejde med dig selv og dine måder at reagere på både overfor din partner og dine børn.
Du kan lære at sætte grænser, bede om hjælp, være i konflikter, altsammen ved øget opmærksomhed på dig selv, og de små farersignaler som dit krop fortæller dig, hvis du lytter. Arbejdet med terapeuten kan bestå i at træne at mærke efter hvad der føles rigtig for dig og ikke mindst få bearbejdet voldsomme oplevelser.
Her giver jeg nogle eksempler omkring, hvordan du kan øve dig på at mærke dig selv og hvordan det kan bruges til at være tydelig overfor dine børn.
Tænk tilbage på sidste gang, hvor gnisterne føg og der var konflikt mellem dig og dit barn. Spol tiden lidt længere tilbage. Fokuser på det øjeblik, hvor du første gang kan se at det er ved at gå mod en konflikt. Eksempelvis: Børnene vil ikke spise den mad du lige har stået og lavet.
Prøv at mærke efter: Hvad gør det ved dig? Kan du genkalde, at du spænder et sted i kroppen? Hvorhenne? Måske i kæberne eller i maven, måske i hænderne. Eller et helt fjerde sted.
Hold fast i den kropslige opmærksomhed og mærk efter om du kan genkende den fra andre situationer?
Er du ved at blive sur eller vred? Er du ved at blive ked af det? Hvad gør det ved dig, at dit barn eksempelvis sidder og råber at det ikke vil spise maden?
Måske bliver du gal. Det er helt ok. Meget forståeligt. Klap dig selv på skulderen og fortæl sig selv, at det er helt naturligt, og ikke er noget du skal lave om.
Denne accept af både den kropslige opmærksomhed og følelsen, som du måske kan genkende, er helt afgørende.
Det næste trin er, at arbejde med hvordan følelsen så skal komme til udtryk. Hvis det er vrede, ved vi godt allesammen, at selvom en knytnæve i bordet føles som et naturligt valg, så plejer det ikke at virke særlig godt. Man rammer ofte kanten af tallerkenen, så maden flyver gennem luften og rammer et uheldigt sted.
Den virkelig kontrollerede version af vreden ville være, at sige det uden at råbe, men gøre det meget tydeligt: “Det gør mig sgu gal, at jeg har stået og lavet mad til dig, og så vil du ikke spise den.”
Hvordan ville det være i dit eksempel?
Rigtig mange situationer og eksempler på konflikter opstår på grundlag af nogle behov der ikke blev dækket på et andet tidspunkt. Derfor kan en ekstra øvelse være, at mærke efter om dit barn måske i virkeligheden prøver at give udtryk for noget andet. I mit eksempel (du har sikkert fornemmet, at dette eksempel er fra min hverdag) er det helt klassisk, at barnet ved, at det kan få total forældreopmærksomhed i spisesituationen. Måske har de savnet dig hele dagen og vil bare gerne have din opmærksomhed.
Så det du også kan sige:
“Jeg kan godt høre at du sidder og råber. Måske er det fordi du har savnet mig i dag? Jeg vil gerne lave noget med dig efter maden. Skal vi tegne bagefter?(…) Okay. Men først vil jeg spise min aftensmad fordi jeg er sulten.”
Når du skal lege med ordnene, som du kan bruge, har jeg lige en opmærksomhed til dig. Det er uhensigtsmæssigt at sige for meget ”IKKE”. For eksempel: “Du må ikke råbe” eller “Du må ikke gå fra bordet”
Det er meget bedre at sige: ”Jeg vil gerne have at vi snakker stille og roligt når vi spiser. Jeg vil gerne have at vi spiser sammen.” Det er vigtigt, at du som forældre sætter en god stemning omkring maden. At du selv hygger dig. Så skal børnene nok komme.
Men tilbage til det med at mærke efter og dine grænser.
Prøv at mærke efter i andre situationer.
Det kan være, at der er flere gange i løbet af dagen (det er der nemlig ofte i en børnefamilie), hvor du bliver sur, stresset eller ked af det?
Prøv at undersøge din egen reaktion lidt. Reagerer du lige som dine forældre? Er det for voldsomt eller måske helt usynligt? Så øv dig på at skrue lidt ned for voldsomheden eller lidt op for tydeligheden.
Hvordan er det for dig?
Det kan være angstprovokerende at se på vores reaktionsmønstre og ændre vores måder at være på. Så gør det langsomt. Små skridt i den rigtige retning er ofte den mest holdbare forandring.
Det kan være meget svært i begyndelsen, men jeg er sikker på, at du nok skal blive god til det, hvis du investerer tiden og energien i det.
Tilmed dig vores nyhedsbrev på leabrix.dk og får en masse gratis viden om familieliv, parforhold og selvudvikling
