Små børn har brug for kropskontakt. Det er lige så livsnødvendigt for dem som mad og drikke. Kropskontakten erstatter selvfølgelig ikke den kontakt og stimuli, som vi som forældre (særligt med lidt større børn), kan give med ord, sang og samtale. Samtidig tror jeg, at vi skal blive bedre til at opdage, hvor lang tid det lille barn faktisk kan sidde i bæreselen på sin mors eller fars mave, og hvor kort tid, at barnet kan være i den dialog-orienterede sproglige kontakt. Basalt set skal vi aflæse barnets behov, der hvor det er lige nu.

Den nære kontakt har stor betydning for barnets udvikling og for barnets regulering af nervesystemet. Nogle mødre bærer deres børn i slynger og dette har undersøgelser vist gør børn roligere. Slyngebørnene havde en bedre fordøjelse og var mere vågne og nysgerrige end de børn, som ikke blev båret i slynge.

Barnet der bliver rørt meget udløser mere af hormonet oxytocin. Dette hormon gør at barnet græder mindre og er mere roligt. Oxytocin er særlig blevet kendt for at være ve-stimulerende under fødslen og aktiveres og virker beroligende hos både barnet og moderen ved amning. Homonet gør os mere nysgerrige, sociale og kærlige, og det påvirker vores evne til at danne kontakt med andre.

En del af flokken?

Berøring gør, at barnet føler sig passet på og som en del af flokken. Manglende kontakt/berøring kan gøre, at barnet ikke føler sig passet på. Det kan gøre dem usikre og utrygge i forhold til sociale relationer og præge deres selvopfattelse på længere sigt. De risikerer dermed at få en usikker tilknytning til andre.

Så er du velkommen til at kontakte mig.

Info@leabrix.dk