You are currently viewing Der vil altid være konflikter i en familie- men hvordan kan du tackle dem?

Der vil altid være konflikter i en familie- men hvordan kan du tackle dem?

IMG_1309

Vi har en forstilling om at konflikter skal undgåes og når der opstår en konflikt i hjemmet, så gør vi alt for at få dem vækDet er sådan med konflikter at vi ikke kan undgå dem i en familie. Vi vil så gerne som forældre have ro og fred og ønsker os, at der ikke er konflikter mellem vores børn, mellem børnene og os selv. Men vi skal forstå, at i konflikterne er der enormt meget læring.

Børnene skal lære en masse om deres egne grænser, om at forhandle i forskellige situationer, om hvem er du og hvem er jeg og meget mere gennem konflikterne. Det er altså ikke konflikterne vi skal undgå, men mere måden vi håndterer dem på, der er det vigtige.

Vores rygmarvsreaktion som forældre kan være, at slå hårdt ned og gør alt for at konflikterne forsvinder, ved at straffe børnene, hvis de bliver ved med at skændes med hinanden eller råber af os.

Udfordringen er bare, at så lærer børnene ikke de livsvigtige ting, som de skal lære om sig selv og andre for at begå sig i livet.

I stedet for at køre konsekvenspædagogik og straffe dit barn med at sige at de ikke får is, ikke må komme på ferie eller at du sender dem ind på værelset. SÅ kunne du i stedet for prøve at snakke med dit barn. Ja, den der irriterende overskudsforælder-stil:

“Jeg kan godt høre at du er uening med mig lige nu”

“Må jeg høre, hvordan kan det være at du har lyst til at gå ud i regnvejr med sandaler og sommertop?”

Vis dit barn hvor din grænse går og at du godt kan være i konflikten uden at råbe. Børn gør det du gør og ikke det du siger. Derfor er det vigtigt som forældre, at vi viser dem at vi godt kan blive uvenner og gode venner igen. At vi godt kan passe på os selv ved fx at tage tøj på der passer til vejret, få nok søvn, spise aftensmaden osv.

Nogle gange opstår der selvfølgelig situationer, som vi gerne villle have undgået som eksempelvis at vi kom til at råbe af vores barn. Det skader ikke dit barn, husk at sig undskyld og prøv og opdag din egne grænser i tide, så du ikke når derud igen.

Det er vigtigt ikke at forklare sine børn alting, feks. “Jeg mener ikke at du må få flere is, fordi det er usundt, at få så meget sukker og det kan skade dig på sigt fordi sukker gå ind i kroppen og går ……..”

Det er alt for meget information for et barn at få når det bare er styret af den del af hjernen, som handler på basale behov helt impulsivt og bare gerne vil have is.

Det er på den anden side vigtigt at snakke med dem, lære dem at diskutere, argumentere og prøve grænser af. Også med hinanden som søskende.

Husk at give plads til at dit barns følelser er ok. Lige meget hvilke følelser de har. Husk ikke at bebrejde eller tage side når dine børn skændes, men vis dem din interesse og sig

“Jeg er her hvis der noget jeg kan hjælpe med”

Børnene vil lære, at vi oplever situationer og konflikter forskelligt, når vi giver plads til forskellige følelser uden at bebrejde dem. Dette er en meget vigtig social indsigt.

Konflikter opstår ofte, når et behov ikke bliver mødt eller opfyldt. Find ud af hvad det egentlig er, dit barn har brug for. Feks. hvis dit barn plager om noget bestemt tøj eller andre ting, og du bliver ved med at sige nej. Så har dit barn nok hørt dit nej. Og det er måske mere din opmærksomhed hun har brug for.

Så et lille velkommen til konflikten – Vi vil selvfølgelig gerne have den løst, men lad os undersøge al den læring som ligger i konflikterne og hvad baggrunden til dem er.