“Hvorfor bliver min mand så sur på vores søn over ting, som jeg ikke synes der er grund til at bliver sur over?”
Det kan der jo være mange grunde til, men det fik mig til at tænke over, hvad det er, som vi bliver særligt sure eller irriterede over ved vores børn.
Inden du læser videre så prøv at tænke over:
Hvad er det ved dit barn, der irriterer dig allermest? Prøv at tænke det grundigt igennem.
Eksempler kunne være:
Der kan være mange ting, vi bliver irriterede over ved vores børn. Sider som vi gerne ville have, at de havde mindre af.
Prøv igen at standse op og tænk over, hvad det kan være?
Det er ofte sådan, at når der er noget vi sådan rigtig bliver irriteret over hos andre og især vores børn og vores partner, så er det en side af os selv vi ikke kan holde ud.
Lad mig give dig et eksempel:
Forestil dig, at du er vokset op i en meget aktiv familie, hvor det at være igang hele tiden, blev positivt italesat. Det var godt at lave mange forskellige ting, måske at gå til en masse fritidsaktiviteter og have mange venner osv. Det at have dage, hvor I bare lå på sofaen eller ikke havde lyst til at lege med nogen, det gik ligesom ikke. Det var ikke tilladt at være “doven” hjemme hos jer. Derfor havde du måske gang i rigtig mange ting hele tiden eller hvis du ikke havde, så følte du dig måske forkert. Sådan har du det måske stadigvæk og du har måske virkelig svært ved at tackle at dit barn eller din kæreste er doven, at de har dage hvor de ikke rigtige laver så meget, eller er særlig sociale. Det forbinder du med noget dårligt, måske noget skamfuldt og derfor bliver du irriteret over, at de ikke arrangerer aktiviteter eller har mange venner.
Du kan sætte mange ord ind i stedet for aktiv.
Prøv at tænk på din egen familie, fra dengang du var barn. Var der en norm, om at man gerne måtte være glad, men ikke vred. At man skulle være alvorlig og ikke larme og grine for meget. At det var godt at være social og ikke lukke sig inde på værelset? Der kan være mange forskellige konstellationer og mange værdier som er “lovlige” og mindre “lovlige” eller velsete i en familie.
Selvom du måske tænker, ja, men jeg er ikke som mine forældre var, så kan det være at du alligevel på godt og ondt har taget nogle af de værdier med dig, som dem du oplevede i din primære familie. Det behøver jo ikke være dårligt, men det kan være rigtig godt at blive bevidst om det.
Tænk på “Hvilke måder at være på, tænker jeg, er værdifulde og hvilke er mindre værdifulde?”
Hvordan ser du dig selv? Er du sådan en som er meget udadvendt eller er du meget indadvendt.
Hvilke sider af dig selv kan du godt lide og hvilke sider kan du ikke så godt lide?
Hvis vi feks. ikke har det særlig godt med vores egen vrede, så kan det være meget svært, at synes godt om vores børns vrede. Hvis vi ikke kan lide den side af os selv som er doven (og måske kommer den aldrig til udtryk), så kan det være meget svært, at håndtere når ens barn viser tegn på dovenskab.
Så det kan være rigtig godt at tænke over og arbejde med, hvis der er noget ved dit barn eller din partner, som du bliver rigtig irriteret over.
Så tænk på: Hvordan kan det være at jeg bliver så vred på min 3-årige søn, som gerne vil bestemme over mig og når han bliver vred, så kan jeg ikke holde ham ud. Han er tre og jeg er 38 år. Men hver dag kommer jeg til at diskutere med ham, som hvis han var en voksen?
Hvordan kan det være, at jeg slet ikke kan holde ud, at min datter er sensitiv og ikke gider lege med de andre børn?
Eller hvordan kan det være, at jeg bliver ved med at synes, at hele familien skal cykle lange ture i weekenderne, når jeg inderst inde helst vil ligge på sofaen og se film med mine børn?
Eller hvorfor bliver jeg skide sur, når de ikke gider med ud og cykle, men hellere vil spille computer?
Hvad enten der er tale om dine egner normer, nogle du har taget med dig fra din egen barndom eller andet, så vil jeg opfordre dig til at blive opmærksom på det.
God fornøjelse og så håber jeg, at du giver dig selv mulighed i ferien til at eftertænke dine værdier for hvordan du selv, dine børn og jeres familie skal være.
